Møde med hunde

Hvis du ude på turen møder en hund...

Det sker desværre en gang imellem, at man møder omstrejfende hunde under omdelingen, eller de allerede er lukket ud i abonnentens have, før man komme med avisen.

For mange omdelere betyder dette intet, da de er vandt til / trygge ved at omgås hunde. Andre er ikke så vandt til at omgås større hunde, og er derfor mere beklemte ved situationen.

Er du ikke så tryg ved hunden, skal du bestemt heller ikke gå forbi den. Hvis det er ude på vejen du møder den, så se om du kan komme en anden vej derhen hvor du skal, eller måske du kan tage en anden del af distriktet og så komme tilbage senere, når hunden forhåbentlig er forsvundet.

Hvis hunden er løs i en have hvor du skal ind, så lever i stedet for avisen i havelågen, så du ikke behøver at gå derind. Du skal bare huske at ringe til kontoret og sige det, så vi kan give beskeden videre til bladhuset, så du ikke får nogen klager.